udgivelser
LOGI PÅ ET LANDSTED
W.G. Sebald
Oversat af Kasper Green Munk
UDKOMMER 8. NOVEMBER 2024
I Logi på et landsted udforsker W.G. Sebald det moderne menneskes eksistentielle hjemløshed og muligheden for at finde et midlertidigt tilflugtssted i naturen og kunsten. Med sin unikke blanding af essayistisk prosa med biografiske skitser portrætterer Sebald seks forfatteres liv og værker, der har påvirket ham dybt, heriblandt Jean-Jacques Rousseau og Robert Walser.
DEN TRANSTRÖMERSKE INSEKTSAMLING FRA RUNMARÖ
Fredrik Sjöberg
Oversat af Fedja Wierød Borčak &
Noa Kjærsgaard Hansen
UDKOMMER 25. OKTOBER 2024
Som barn tilbragte den svenske digter Tomas Tranströmer (1931-2015) sine sommerferier på den idylliske ø Runmarö i Stockholms skærgård. Her brugte han tiden på at fange sommerfugle, biller, fluer og andre småkryb, som han omhyggeligt samlede i en kasse, der i mange år blev gemt væk på loftet. I seks korte essays inspireret af Tranströmers samling bringer Fredrik Sjöberg insekternes verden til live med fortællinger om deres mangfoldighed, skrøbelighed og rolle i den naturlige orden.
TINGENES TYNGDE
Marianne Fritz
Oversat af Søren Møllerhøj Porsmose
Året er 1945. En tyk dyne af smog ligger over byen Donaublau, hvor den gravide Berta venter på, at hendes forlovede vender tilbage fra fronten. Men i stedet for Rudolf træder hans ven Wilhelm ind ad døren og overbringer Berta nyheden om kærestens død. Hun gifter sig med den hjemvendte soldat og får et barn mere med ham. Livet bliver dog mere og mere som en ond drøm for Berta, og tilværelsen tynger alle ned, særligt de to små børn, som hun ender med at befri fra ”tingenes tyngde”.
HVORFOR BARNET KOGER
I POLENTAEN
Aglaja Veteranyi
Oversat af Thomas Skovmand
Med sin mor, stedfar, tante og stedsøster flygter en ung pige fra Ceauşescus kommunistiske diktatur i Rumænien, og sammen rejser de rundt og optræder i cirkus verden over. Pigens verden er delt i to, cirkussets farverige liv og den barske virkelighed i livet på farten. Den kaotiske tilværelse driver den unge pige ind i fantasiens verden.
REJSE TIL KRIGENS STEDER
Kasper Green Munk
Rejse til krigens steder er et personlig essay om, hvordan erindringen om Anden Verdenskrig har påvirket europæisk selvforståelse og identitet på forskellige måder rundt om på kontinentet, også herhjemme i Danmark. Kasper Green Munk rejser blandt andet til Berlin, Wrocław og Kyiv – byer gennemsyret af erindringskonflikter, som ikke synes at svækkes i takt med, at selve krigen mere og mere synker hen i glemsel.
"Veltænkt og velskrevet"
— Weekendavisen
"Overlegent vellykket, spændende, fængslende, rørende, klog og tankevækkende"
— ATLAS
"[Green Munk] skriver dygtigt nære og personlige betragtninger ind i de historiske forhold på de steder, han tager os med til – Wroclaw, Berlin, Kyiv, Dresden, Bayern og Normandiet
— POV International
SIBIRIENS GLEMTE KLAVERER
Sophy Roberts
Oversat af Noa Kjærsgaard Hansen
Sibiriens glemte klaverer er en original og fængende rejseberetning gennem to århundreders russisk kulturhistorie – fra Katarina den Stores tid og frem til i dag – om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. En jagt, der åbner for et hav af personlige skæbner og fortællinger
om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.
NATTENS SANGE
Romanos
Oversat af Uffe Holmsgaard Eriksen
Billeder af Peter Brandes
Forord af Elof Westergaard
Nattens sange præsenterer fire værker af den græske digter Romanos, som levede i 500-tallet i Konstantinopel og skrev kristne hymner, der blev sunget om natten ved de store fester i kirkeåret. Hymnerne udgør i dag en vigtig del af den ortodokse kirkes kulturskat og regnes af mange for en afgørende, men overset del af verdenslitteraturen på græsk på højde med Homer, Pindar og Euripides.
"En kort og elegant introduktion til en digter, kun kirkehistorikere ellers ville kende til"
— Weekendavisen
OM FORLADELSE
Lea Muldtofte
Om forladelse er en stærk fortælling om sult, håb og frygten for at blive forladt. Fortalt i brudstykker af hovedpersonens liv går romanen tæt på anoreksiens rutiner og leverer en rå og lidelsesfuld skildring af, hvordan spiseforstyrrelsen pisker sit offer rundt i manegen, mens hun desperat leder efter det, hun frygter mest: hvile, frihed og kærlighed.
"En barsk og vigtig fortælling om anoreksi"
— Litteratursiden.dk
"En fucking hård bog at læse"
— LitteraturNu
OP I BJERGENE
Ludwig Hohl
Oversat af Selma Rosenfeldt-Olsen
I schweiziske Ludwig Hohls (1904-1980) lille roman Op i bjergene møder vi Ull og Johann, der har sat sig for at bestige et bjerg i Alperne. De er meget forskellige, de to. Ull er en god bjerg-bestiger, Johann en dårlig; Ull er handlekraftig, Johann melankolsk; Ull har modet til at fortsatte, Johann vender om. Herfra følger vi de to: Ull på vej op og Johann på vej ned.
"Fængslende og formidabelt godt skrevet (og oversat) roman" — Politiken
"Smukt eksempel på europæisk bjerglitteratur" — Weekendavisen
"Suggestiv, dvælende prosa ... fine naturbeskrivelser" — Information
"En rørende enkel historie"
— Kristeligt Dagblad
SLÆGTEN
Dragana Mladenović
Oversat af Fedja Wierød Borčak
Slægten er et prosalyrisk værk af den serbiske digter Dragana Mladenović (f. 1977), der handler om to familier, en serbisk og en bosnisk, som prøver at forholde sig til konsekvenserne af krigen i Jugoslavien i 1990’erne. De er forbundet via en fremmed mand, der på trods af de dybe ar, han har skabt i begge lejre, undgår at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser. Slægten er en bog om et patriarkat i forfald og om kvinders overlevelse – fysisk, mentalt, moralsk.
EFTER NATUREN
W.G. Sebald
Oversat af Kasper Green Munk
Undervejs på den 2. Kamtjatka-ekspedition erfarer den tyske opdagelsesrejsende Georg Wilhelm Steller, hvor ubegribeligt smuk naturen er, når tågen endelig er lettet, og han fra sit skib kan se Alaskas violette bjergtoppe mod den natsorte himmel. Han mærker også, hvor grusom og ødelæggende den kan være, efter i månedsvis at have været offer for en orkan på Beringhavet.
DAGBOG 1721-36
Hans Egede
I 1721 stævnede den dansk-norske præst Hans Povelsen Egede ud fra Bergen med skibet Håbet for at sejle mod nord og forkynde den kristne lære for grønlænderne. Egede havde læst, at der i Grønland fandtes kirker og klostre fra tidligere nordiske bosættelser og blev optændt af en drøm om at genskabe en tabt kristen kultur. Han ankom med sin hustru og deres fire børn d. 3. juli 1721 til en ø i den vestgrønlandske skærgård, som han kaldte Håbets Ø, og grundlagde siden kolonien Godthåb i 1728.