udgivelser
OM FORLADELSE
Lea Muldtofte
Om forladelse er en stærk fortælling om sult, håb og frygten for at blive forladt. Fortalt i brudstykker af hovedpersonens liv går romanen tæt på anoreksiens rutiner og leverer en rå og lidelsesfuld skildring af, hvordan spiseforstyrrelsen pisker sit offer rundt i manegen, mens hun desperat leder efter det, hun frygter mest: hvile, frihed og kærlighed.
OP I BJERGENE
Ludwig Hohl
Oversat af Selma Rosenfeldt-Olsen
I schweiziske Ludwig Hohls (1904-1980) lille roman Op i bjergene møder vi Ull og Johann, der har sat sig for at bestige et bjerg i Alperne. De er meget forskellige, de to. Ull er en god bjerg-bestiger, Johann en dårlig; Ull er handlekraftig, Johann melankolsk; Ull har modet til at fortsatte, Johann vender om. Herfra følger vi de to: Ull på vej op og Johann på vej ned.
SLÆGTEN
Dragana Mladenović
Oversat af Fedja Wierød Borčak
Slægten er et prosalyrisk værk af den serbiske digter Dragana Mladenović (f. 1977), der handler om to familier, en serbisk og en bosnisk, som prøver at forholde sig til konsekvenserne af krigen i Jugoslavien i 1990’erne. De er forbundet via en fremmed mand, der på trods af de dybe ar, han har skabt i begge lejre, undgår at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser. Slægten er en bog om et patriarkat i forfald og om kvinders overlevelse – fysisk, mentalt, moralsk.
EFTER NATUREN
W.G. Sebald
Oversat af Kasper Green Munk
Undervejs på den 2. Kamtjatka-ekspedition erfarer den tyske opdagelsesrejsende Georg Wilhelm Steller, hvor ubegribeligt smuk naturen er, når tågen endelig er lettet, og han fra sit skib kan se Alaskas violette bjergtoppe mod den natsorte himmel. Han mærker også, hvor grusom og ødelæggende den kan være, efter i månedsvis at have været offer for en orkan på Beringhavet.
DAGBOG 1721-36
Hans Egede
I 1721 stævnede den dansk-norske præst Hans Povelsen Egede ud fra Bergen med skibet Håbet for at sejle mod nord og forkynde den kristne lære for grønlænderne. Egede havde læst, at der i Grønland fandtes kirker og klostre fra tidligere nordiske bosættelser og blev optændt af en drøm om at genskabe en tabt kristen kultur. Han ankom med sin hustru og deres fire børn d. 3. juli 1721 til en ø i den vestgrønlandske skærgård, som han kaldte Håbets Ø, og grundlagde siden kolonien Godthåb i 1728.