top of page

udgivelser

OP I BJERGENE

Ludwig Hohl

Oversat af Selma Rosenfeldt-Olsen

I schweiziske Ludwig Hohls (1904-1980) lille roman Op i bjergene møder vi Ull og Johann, der har sat sig for at bestige et bjerg i Alperne. De er meget forskellige, de to. Ull er en god bjerg-bestiger, Johann en dårlig; Ull er handlekraftig, Johann melankolsk; Ull har modet til at fortsatte, Johann vender om. Herfra følger vi de to: Ull på vej op og Johann på vej ned.

UDKOMMER 8. FEBRUAR

Op i bjergene_Forside_HI.jpg

SLÆGTEN

Dragana Mladenović

Oversat af Fedja Wierød Borčak

Slægten er et prosalyrisk værk af den serbiske digter Dragana Mladenović (f. 1977), der handler om to familier, en serbisk og en bosnisk, som prøver at forholde sig til konsekvenserne af krigen i Jugoslavien i 1990’erne. De er forbundet via en fremmed mand, der på trods af de dybe ar, han har skabt i begge lejre, undgår at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser. Slægten er en bog om et patriarkat i forfald og om kvinders overlevelse – fysisk, mentalt, moralsk.

Slægten_Forside.jpeg

EFTER NATUREN

W.G. Sebald

Oversat af Kasper Green Munk

Undervejs på den 2. Kamtjatka-ekspedition erfarer den tyske opdagelsesrejsende Georg Wilhelm Steller, hvor ubegribeligt smuk naturen er, når tågen endelig er lettet, og han fra sit skib kan se Alaskas violette bjergtoppe mod den natsorte himmel. Han mærker også, hvor grusom og ødelæggende den kan være, efter i månedsvis at have været offer for en orkan på Beringhavet.

 

Denne dobbelthed går igen i W.G. Sebalds digtsamling, hvor naturen i og omkring mennesket foldes ud gennem tre poetiske fortællinger om tre mænd fra hver deres tidsalder: Georg Wilhelm Steller, renæssancemaleren Matthias Grünewald og Sebald selv, der kommer til verden under Anden Verdenskrigs ragnarok. Efter naturen er Sebalds debut, men fremstår som en moden digters værk, der gennem et fabulerende og melankolsk temperament forener dokumentarisk interesse med forjættende og rædselsvækkende visioner af en verden efter naturen.

 

W.G. Sebald (1944-2001) er forfatter til romanerne Austerlitz og Saturns ringe og blev før sin død betragtet som en mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.

Sebald_forside.png

DAGBOG 1721-36

Hans Egede

 

I 1721 stævnede den dansk-norske præst Hans Povelsen Egede ud fra Bergen med skibet Håbet for at sejle mod nord og forkynde den kristne lære for grønlænderne. Egede havde læst, at der i Grønland fandtes kirker og klostre fra tidligere nordiske bosættelser og blev optændt af en drøm om at genskabe en tabt kristen kultur. Han ankom med sin hustru og deres fire børn d. 3. juli 1721 til en ø i den vestgrønlandske skærgård, som han kaldte Håbets Ø, og grundlagde siden kolonien Godthåb i 1728.

Hans Egede blev i Grønland i 15 år og efterlod sig dybt og komplekst spor i den dansk-grønlandske kulturarv. Under sit ophold førte han en omfattende dagbog, som oprindelig blev udgivet i 1738 under titlen Omstændelig og udførlig Relation angaaende den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse […]. Bogen er Egedes personlige fortælling om det skæbnesvangre møde mellem den dansk-norske mission og de grønlandske inuitter. Den åbner et vindue til kolonihistoriens dagligliv og beskriver alt fra kampen for at fange laks og skyde ryper til dramatiske sammenstød med inuitternes åndemanere.

 

I Dagbog 1721-36 præsenteres Egedes dagbogsværk for første gang i nudansk udgave.

Hans Egede Dagbog_omslag1 2.png
bottom of page