top of page

udgivelser

REJSE TIL KRIGENS STEDER

Kasper Green Munk

Rejse til krigens steder er et personlig essay om, hvordan erindringen om Anden Verdenskrig har påvirket europæisk selvforståelse og identitet på forskellige måder rundt om på kontinentet, også herhjemme i Danmark. Kasper Green Munk rejser blandt andet til Berlin, Wrocław og Kyiv – byer gennemsyret af erindringskonflikter, som ikke synes at svækkes i takt med, at selve krigen mere og mere synker hen i glemsel.

Rejse_forside.jpg

"Veltænkt og velskrevet"

— Weekendavisen

"Overlegent vellykket, spændende, fængslende, rørende, klog og tankevækkende"

ATLAS 

"[Green Munk] skriver dygtigt nære og personlige betragtninger ind i de historiske forhold på de steder, han tager os med til – Wroclaw, Berlin, Kyiv, Dresden, Bayern og Normandiet

POV International

SIBIRIENS GLEMTE KLAVERER

Sophy Roberts

Oversat af Noa Kjærsgaard Hansen

Sibiriens glemte klaverer er en original og fængende rejseberetning gennem to århundreders russisk kulturhistorie – fra Katarina den Stores tid og frem til i dag – om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. En jagt, der åbner for et hav af personlige skæbner og fortællinger

om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.

9788794525015.jpg

NATTENS SANGE

Romanos

Oversat af Uffe Holmsgaard Eriksen

Billeder af Peter Brandes

Nattens sange præsenterer fire værker af den græske digter Romanos, som levede i 500-tallet i Konstantinopel og skrev kristne hymner, der blev sunget om natten ved de store fester i kirkeåret. Hymnerne udgør i dag en vigtig del af den ortodokse kirkes kulturskat og regnes af mange for en afgørende, men overset del af verdenslitteraturen på græsk på højde med Homer, Pindar og Euripides.

Romanos_forside.jpg

"En kort og elegant introduktion til en digter, kun kirkehistorikere ellers ville kende til"

— Weekendavisen

OM FORLADELSE

Lea Muldtofte

Om forladelse er en stærk fortælling om sult, håb og frygten for at blive forladt. Fortalt i brudstykker af hovedpersonens liv går romanen tæt på anoreksiens rutiner og leverer en rå og lidelsesfuld skildring af, hvordan spiseforstyrrelsen pisker sit offer rundt i manegen, mens hun desperat leder efter det, hun frygter mest: hvile, frihed og kærlighed.

Om forladelse_forside.jpg

"En barsk og vigtig fortælling om anoreksi"

— Litteratursiden.dk

"En fucking hård bog at læse"

— LitteraturNu

OP I BJERGENE

Ludwig Hohl

Oversat af Selma Rosenfeldt-Olsen

I schweiziske Ludwig Hohls (1904-1980) lille roman Op i bjergene møder vi Ull og Johann, der har sat sig for at bestige et bjerg i Alperne. De er meget forskellige, de to. Ull er en god bjerg-bestiger, Johann en dårlig; Ull er handlekraftig, Johann melankolsk; Ull har modet til at fortsatte, Johann vender om. Herfra følger vi de to: Ull på vej op og Johann på vej ned.

Op i bjergene_Forside_HI.jpg

"Fængslende og formidabelt godt skrevet (og oversat) roman" — Politiken

 

"Smukt eksempel på europæisk bjerglitteratur" — Weekendavisen

"Suggestiv, dvælende prosa ... fine naturbeskrivelser" — Information

"En rørende enkel historie"

— Kristeligt Dagblad 

SLÆGTEN

Dragana Mladenović

Oversat af Fedja Wierød Borčak

Slægten er et prosalyrisk værk af den serbiske digter Dragana Mladenović (f. 1977), der handler om to familier, en serbisk og en bosnisk, som prøver at forholde sig til konsekvenserne af krigen i Jugoslavien i 1990’erne. De er forbundet via en fremmed mand, der på trods af de dybe ar, han har skabt i begge lejre, undgår at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser. Slægten er en bog om et patriarkat i forfald og om kvinders overlevelse – fysisk, mentalt, moralsk.

Slægten_Forside.jpeg

EFTER NATUREN

W.G. Sebald

Oversat af Kasper Green Munk

Undervejs på den 2. Kamtjatka-ekspedition erfarer den tyske opdagelsesrejsende Georg Wilhelm Steller, hvor ubegribeligt smuk naturen er, når tågen endelig er lettet, og han fra sit skib kan se Alaskas violette bjergtoppe mod den natsorte himmel. Han mærker også, hvor grusom og ødelæggende den kan være, efter i månedsvis at have været offer for en orkan på Beringhavet.

Sebald_forside.png

"Mæsterverk" — Weekendavisen

"Betagende og gruindjagende digtning"

— ATLAS

DAGBOG 1721-36

Hans Egede

I 1721 stævnede den dansk-norske præst Hans Povelsen Egede ud fra Bergen med skibet Håbet for at sejle mod nord og forkynde den kristne lære for grønlænderne. Egede havde læst, at der i Grønland fandtes kirker og klostre fra tidligere nordiske bosættelser og blev optændt af en drøm om at genskabe en tabt kristen kultur. Han ankom med sin hustru og deres fire børn d. 3. juli 1721 til en ø i den vestgrønlandske skærgård, som han kaldte Håbets Ø, og grundlagde siden kolonien Godthåb i 1728.

Hans Egede Dagbog_omslag1 2.png
bottom of page